skole igen. HF, pædagogpakken, 1 år. Engelsk, dansk, samfundsfag & psykologi.
Troede aldrig jeg skulle sige det her, men det e lækkert at være tilbage på skole bænken. Har en sød klasse og jeg glæder mig til at lære en masse ting og lave opgaver jeg er stolt af, og have mere samfundsfag, for det er sgu spændende syntes jeg. Kan godt mærke der er mange i klassen der har vidt forskellige holdninger og jeg tror der kan komme nogle heftige diskussioner og det tror jeg sgu egentlig bliver fedt!
Jeg skal til Disneyland i ferien med Alexander og hans familie, og jeg kan slet ikke beskrive hvor meget jeg glæder mig. Jeg elsker disney og Disneyland, og det sted har været så stor en del af mit liv og min barndom og jeg kan ikke andet end at smile når jeg er der. Måske lyder det fesent, men jeg er faktisk ret ligeglad for Dineyland er the shit! Og så at være der med ham, og hans familie, som føltes langt mere som min rigtige familie, end min biologiske gør, gør jo bare det hele endnu bedre.
Hans forældre kan virkelig godt lide mig, og jeg elsker det! De opføre sig mere som familie end mine forældre gør. De lytter til mig, tager mig seriøst, snakker med mig, spørger ind til mit liv og mine meninger, komplimentere mig, roser mig, støtter mig osv osv. Når jeg kommer hjem og siger til mig mor at jeg har haft en lortedag i skoen eller noget, er hendes svar altid det samme, og det er 'nå...' Hun er fløjtende ligeglad, og spørger ikke ind til det eller trøster mig eller noget som helst. Bare 'nå.' Alex's forældre invitere mig i biografen, med ud at spise, til familie sammenkomster og endda på ferier! Det er helt vildt. Jeg er så glad for at være der at mig og Alex lige pt. planlægger at jeg flytter hjem til ham når jeg har taget mit kørekort, om forhåbentlig ikke så længe. Jeg håber så meget at det kommer til at ske, for jeg bliver depri af at være herhjemme, og hver dag er.. Vidunderlig! der. For ikke nok med at jeg har en sød og dejlig kæreste der jeg kan falde i søvn med om aftenen og stå op med om morgenen og opleve fede ting med, så føler jeg også at jeg har en familie der. En der kan lide mig og interessere sig for mig. Det ville være lykken at flytte ind derovre. Jeg kan være mig selv der, og sige ting uden at skulle tænke i 20 minutter over hvordan de ville kunne angribe mig med det jeg lige sagde, før det er sikkert nok at sige det. Ligemeget hvad jeg siger her er det forkert, og jeg bliver grint af, hvis de overhoved høre efter. Fx. hans far kom STYRTENDE op på værelset til mig en dag hvor Alex var i skole, og stak mig en kikkert og tog med med op på teressen udenfor deres soveværelse fordi der var en ræv der løb rundt udenfor. Og jeg ELSKER ræve! Han går op i hvad for noget mad jeg kan lide og hvad jeg har lavet i løbet af dagen og hvordan jeg har det osv.
Jeg kunne blive ved.. Jeg vil bo der man!! Og jeg glæder mig til at flytte ind. (: