21. sep. 2021

Du ser så dejlig ud.

Jeg savner dig. Kærligheden din vej er stadig så kæmpe stor, selvom den har skiftet form. 

Du ser så dejlig ud, som altid. Du ser glad ud. Jeg håber det er rigtigt. Jeg håber du er lykkelig. Jeg håber du har rystet alt negativt af dig. Det negative kom aldrig indefra, så det er ikke dig der skal ændre noget. Jeg håber du er kommet godt videre. 

Jeg elsker dig stadig. På afstand. Men jeg ville ønske at jeg kunne give dig et kram, og høre om din dag. Hvordan din mor har det, og hvordan du får det på din fødselsdag. 

Jeg har det godt, men i dag og igår var hårde. Jeg er sikker på at det var derfor min hjerne drømte dig op igen. Det gør den, når jeg har brug for tryghed. Tryghed har jeg masser af i min virkelighed, men åbenbart ikke noget der måler sig med dig. Det kan jeg ikke rigtig forstå.

Du ser stadig så dejlig ud.