Jeg tænker det kunne være godt at begynde at skrive mine tanker ned igen, bare for at komme af med dem. Ikke at der er noget super deprimerende at komme af med, men er sker mange ting omkring mig, gode ting, ting der sætter mine tanker igang, og det er ikke altid jeg føler jeg får den "rigtige" dybe respons fra J som jeg gerne ville have. Han er ikke rigtig "stil dybe spørgsmål og kom ind til kernen" typen, men jeg har brug for at komme ud med tingene og måske vende dem en ekstra gang med mig selv, og der er bloggen her jo, som den altid har været, rimelig perfekt.
Jeg læste lige et par af mine tidligere opslag. Det føles som en evighed siden selvom det faktisk er rimelig nyligt. Det hjælper mig med at holde styr på min egen tidslinje, som ellers er ektrem svær for mig at huske. Så mange års psykisk sygdom har virkelig taget på min hukommelse. Ret deprimerende læsning, men samtidig er jeg så glad for kontrasten fra da og til nu. Jeg er blevet stabil (sådan, stabilt stabil, jeg har ingen udsving mere) og det er så rart.
Gav også lige siden et pift så det passer lidt bedre til mine "nye" sindstilstand. Hvad synes vi? Lidt mere opløftende nu ikke?
En ny start! Det kommer til at være en rodebutik af tanker og lange som korte indslag der giver mere eller mindre mening for andre end mig selv, men det her er som en dagbog for mig, og jeg bruger den 100% for min egen skyld. Hvem læser overhoved med herinde mere? Jeg gør!
Jeg er lige vågnet og solen er allerede på vej ned. Jeg har haft en ordentlig omgang corona, så jeg sover længe i håb om at min krop kommer sig hurtigere. Det jeg frygtede aller mest ved corona skete, og jeg mistede min smags- og lugtesans, men heldigvis kun i et par dage. Det er en skræmmende ting for alle at opleve, og jeg bruger meget dufte til at regulere mit humør, så jeg har været så skide bange for at det ville være permanent. Men det er så småt begyndt at komme tilbage allerede, så jeg er glad og taknemmelig for at det var en hurtig omgang, ihvertfald af at miste mine højt elskede sanser.