Jeg har fundet den halskæde frem L havde med hjem til mig fra Peru..
Det var mit kæreste eje i så lang tid, og jeg har endda malet et billede af den.. Efter vi gik fra hinanden tog jeg den selvfølgelig af noget tid efter, og nu er den så kommet frem igen..

Jeg prøver lidt nogle andre ting end hvad jeg før har gjort, for at komme over L.
Førhen har jeg jo bare slået ham ud af hovedet, prøvet at finde en anden at fokusere på, og glemme alt om ham.. Det har tydeligvis ikke virket, så nu gør jeg det modsatte. Jeg høre alle de sange jeg hørte med ham eller som får mig til at tænke på ham, (det fik mig til at stortude i bilen i dag, hvilket er okay, det er sundt) jeg ser billeder af os, iføre mig genstande han har givet mig såsom halskæden og t-shirts, tillader mig selv at tænke på ham, bearbejder vreden og lader den gå - både imod ham og mig selv, og jeg dropper romantiske interesser i noget tid.. Jeg kan ikke overskue at være sammen med nogen der ikke er L, og vi skal (kan) ikke være sammen, så det må ende ud i ingenting til mig. -For en tid.
Det eneste jeg ikke kan få mig selv til lige nu, er at tage den t-shirt på som jeg altid sov i hos ham.. Det kan jeg simpelthen ikke. Det gør for ondt. Men det hele er en process og det skal nok komme. Det er bare ikke lige nu.
Jeg har også besluttet at jeg ikke skal have dækket den tatovering jeg fik for ham.. Jeg er ikke ked af at jeg har den længere, og jeg synes han fortjener at den bliver..
Nu må vi se hvordan det går når jeg vender processen på hovedet, og konfrontere min egen sorg, head on.