Jeg er skuffet men jeg vidste det var det der ville ske.. Jeg var forberedt, og det var endda mig der fik overhånden og fordelen ved at være den der trak stikket..
og ALLIGEVEL gør det ikke mindre ondt. WHY!? HVORFOR er det stadig shitty?? Er jeg virkelig så fucking nem at knække, at det skal være så fucking svært at gå fra noget der aldrig har gjort andet end at gøre mig ked af det?! Hvor er logikken i det?? At det er nederen at efterlade noget der kun gør mig ked af det?? OG HVORFOR SAVNER JEG STADIG HAM?! DER ER GÅET OVER ET ÅR!!!! STOP MED AT HJEMSØGE MIG!!!!



tingene er ikke great lige pt...