Og jeg prøver en masse forskelligt for at få det til at gå væk men det virker ikke.
Der sker så meget og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre med det.. Så nu prøver jeg at skrive igen, lidt.. I håb om at få lettet byrden lidt.
Jeg er begyndt at drikke meget igen. Alene derhjemme til hverdag.. Jeg begynder lige efter min morgenkaffe, så omkring kl. 11. Cause i don't know what else to do.. Jeg har det ikke godt med at være så fanget i mit eget hoved som jeg er. Jeg er begyndt at miste troen på en masse ting.. Troen på at ting bliver gode.. Troen på at jeg er så rask som jeg tror jeg er.. Troen på at jeg finder kærlighed. Troen på at jeg nogensinde får et job og bliver et velfungerende menneske. Det ser mere og mere ud til at jeg skal forsørges af kommunen og min far resten af livet, og jeg hader det. That's not what i want. Og hvad kan jeg gøre ved det? Tja... You tell me.. Hver gang jeg prøver noget for at vende min situation, går det galt. Alle mine gode intentioner falder til jorden, og bliver vendt om imod mig. Tud tud jeg har det så hårdt... urgh.. I feel bad about feeling bad. Det er jo ikke en ond cirkel overhoved...
Jeg ved ikke hvad jeg skal sige.. Alt er kaos.