Der er ikke rigtig nogen der tænker på at tilværelsen også kan være motherfucking hård for mig, fordi jeg altid bare siger 'det bliver bedre' og andre positive ting. Jeg er generelt positiv og glad, men når hele ens vennekreds vender en ryggen og taler shit om mig, så knækker man en smule. Jeg gør ihvertfald.
Det gør fucking ondt når folk kan forlade mig, fra den ene dag til den anden, ignorere mig, never talk to you again, bye bye, - og jeg aner ikke hvorfor. Vi havde den perfekte sommer sammen og det perfekte venskab, og så lige pludselig er han bare ude. DONE. Ikke ét ord, ikke en forklaring, bare væk.
Og samtidig forventer andre at jeg fortsætter med at være perfekt og glad når jeg bliver såret og skuffet gang på gang, og når jeg så bliver ked af det over en ting, skal man høre på 'jeg troede ikke du var sådan der' og 'jeg troede ikke du kunne finde på at være sådan overfor folk'
Oh please, mit liv er lige fucken faldet fra hinanden, og baby, det der er INGENTING i forhold til mig for 1 år siden, okay. Okay okay, den var ikke helt fin i kanten og ja jeg fortryder at jeg sagde det, men så burde den vidst heller ikke være værre, når jeg har stået og hørt på fucked up personlige anklager fra selv samme person, hvor JEG undskyldte for at det var den opfattelse personnen havde fået af vores venskab, for at gøre ham glad, istedet for at flippe ud på ham over irrationel opførsel fra hans side.. Fucken pushover.. Jeg møder 0 forståelse fra de mennesker jeg er der mest for, og jeg er lidt træt af at være der så meget for andre, og åbne mit hjem og min fulde assistance, og få intet tilbage når jeg har brug for dem engang imellem.. Det gør virkelig ondt at engagere sig så meget i sine venskaber, og man kan ikke engang få et svar tilbage på en sms med 'jeg har en dårlig dag..'
Folk tror ikke de skal værne om mig også fordi jeg altid ved hvad jeg skal sige, og jeg er ved at være træt af det for det knuser mig.
Jeg er ved at blive virkelig træt af at have relationer og "venskaber".
Folk skrider alligevel ved første slipup, eller når man begynder at kede dem.
Jeg ved jeg ikke er perfekt, og det har jeg accepteret.
Men lige så snart andre indser det
så forsvinder de.