Nu bliver mine sociale skills viiirkelig testet! For jeg sidder i en situation med en gammel ven som jeg gerne vil opbygge et venskab med igen, men han sender mig nogle fucked up signaler.. Han skriver hele tiden og spørger om vi skal spille LOL, (Leauge of Legends) - men han virker som om at han ikke gider?! Han synes jeg retter meget på ham når vi spiller. Det synes jeg ikke, men jeg er da ked af at det er hans opfattelse. Så jeg beklager og fortæller ham hvordan det virkelig er: at jeg snakker rigtig meget når jeg spiller, og jeg snakker til og om alle i spillet - om de kan høre mig eller ej! I ved, ligesom i fodbold! Man lever sig ind i det og bliver meget grebet af det, så man snakker og råber af fjernsynet (jeg råber så godt nok ikke) osv osv.! Det er da meget normalt?! Men midt i min forklaring eller hvad man skal kalde det, bliver jeg afbrudt af ham der siger at jeg køre i ring og nu gider han ikke høre mere på det......
Altså... Måske overfortolker jeg, og måske "hænger jeg mig bare i de små ting" (som han sagde) og måske er det mig der er langt ude. Det er meget muligt! Det er faktisk det allermest sandsynelige af alle teorier! Men det gjorde mig faktisk rigtig ked af det, for jeg følte mig rigtig afvist, og det føltes ikke som om at han overhoved gad at høre min undskyldning eller forklaring, og så følte jeg at han tænkte at jeg var en skide irriterende person der retter på ham, og køre i ring om undskyldningen bagefter. Og dét sutter! At jeg ikke kan få lov til at vise ham at jeg slet ikke er som han tror!
Og det er altså ting jeg lægger meget mærke til, og jeg må bide mig i læben og i kinden og i hånden og i armen for ikke at flippe ud og sige at han er en idiot der aldrig skal tale til mig igen! Men den her relation betyder rigtig meget for mig, for jeg er glad for at snakke med ham igen, men samtidig hænger der mange andre relationer í også, fordi hans venner er mine gamle venner, og jeg vil ikke være uvenner med ham for så er min kamp om at komme ind i varmen igen allerede tabt og jeg vil ikke ødelægge alt det jeg kan få (hvis jeg spiller mine kort rigtigt) ved at have hyperaktive borderline følelser der sikkert ikke engang er berettigede.

så nu holder jeg min kæft. 
lader det ligge. 
glemmer det og fortsætter med at være venner uden at lade ham vide at jeg synes han er en arrogant narrøv.