Fik afvide forleden af en af de udviklingshæmmede fra min fars café, at de ikke syntes Loop var køn, og at de ikke forstod hvorfor jeg var kærester med ham når min eks (Niklas) var så pæn.
Og jeg blev seriøst vred. Jeg blev så stødt af at hun sagde at han ikke var pæn. Jeg har altid syntes at han var virkelig smuk og lækker, og jeg kan slet ikke fatte at det ikke er alle andre der synes det samme. Jeg har aldrig tænkt over det før. Måske er han ikke lækker på sådan en 'in your face' måde, men jeg synes han er vildt fræk og utrolig smuk. Det er vel en smags sag i guess.
Men det gik også virkelig op for mig hvor meget jeg stadig forsvare ham. Jeg vil ikke have at folk snakker dårligt om ham, selvom jeg til tider selv har gjort det. Mine følelser omkring ham og hele situationen er så underlige, for de skifter konstant. Men jeg er ikke vred mere. Det var også mest en forsvarsmekanisme for at gøre det nemmere at komme videre, for som jeg hele tiden har sagt har jeg ikke vidst hvad der gjorde mig så vred. Men jeg tror aldrig jeg stopper med at forsvare ham. Jeg forsvare også hans opførsel overfor mig, og den måde han har behandlet mig på de sidste par måneder, hvilket også gør det sværre at forstå hvorfor jeg var vred, for jeg ved godt hvorfor han har været så underlig. Fordi han ikke var sig selv. Fordi han var syg. Og jeg har også sagt til ham at jeg ikke kan bebrejde ham for noget, fordi jeg ved hvordan det er at være syg og gøre ting man ikke kan stå inde for bagefter.. Det er forfærdeligt, og ligemeget hvor opmærksom man er på problemet (hvis man er det) kan man ikke gøre noget for at stoppe det. Så jeg vil ikke bede ham om at stå til ansvar for ting han ikke kan kontrollere. Han er virkelig vred på sig selv over de ting der er sket, og det forstår jeg godt. Det er heller ikke en ok måde at behandle nogen der elsker en, men jeg er glad for at han selv kan se det, og det var også en af grundende til at han vandt mig så hårdt dengang. Fordi han kan se sine fejl, og ikke har noget problem med at indrømme og undskylde for dem. Han er en god fyr, men har tabt sig selv i den sygdom han kæmper med, og det har fået ham til at gøre ting han aldrig ville gøre normalt. Og det gør det både svært og nemt. Det er svært at se at han lider så meget at han mister hele sin fantastiske personlighed og alle de ting jeg elskede ham for, men det gør det nemmere at bære over med hans ellers utilgivelige opførsel.