8. okt. 2014

Jeg var inde og blive tatoveret af Penny igår. Det er hende der har lavet kaninen på min lår, så den skulle lige laves færdig. 
Jeg blev ansat i Gorlubb piercing, i vinters må det have været, men måtte til min store ulykke sige op efter en uge, da jeg blev meget syg. Så efter jeg stoppede, spurgte Penny mig om hun måtte søge en stilling der. Det var lidt svært for mig, for det var jo min drøm at arbejde i Gorlubb og jeg havde det så fucking surt over at måtte stoppe, at jeg følte jeg havde 'helle' på den stilling indtil jeg blev rask igen. Men efter lidt overvejelse gav jeg grønt lys for at jeg havde det ok med det. (Pisse fedt af hende at spørge mig først! Jeg har jo ingen magt over hvem der må arbejde der eller ej, og det er på ingen måde 'på sin plads' at jeg bliver spurgt først, så det var så stort af hende at spørge!)
Så da vi så hinanden igen var jeg selvfølgelig meget interesseret i hvordan det gik derinde. Og jeg fik et kæmpe chok da hun sagde at hun havde sagt op kun en måned efter hun var startet. Det havde åbenbart været det mest forfærdelige sted hun nogensinde havde arbejdet, at Jack var den dårligste chef nogensinde, og at hun end ikke ønskede for sin værste fjende at arbejde der. At han var gået amok over de mindste ting, havde snakket lort om hende til kunder, bagtalt de andre ansatte, råbt af hende foran kunder og en masse andet. Og det fatter jeg slet ikke, for sådan var han aldrig overfor mig. Han er en speciel person, og man kan godt mærke på ham at han skal tales lidt efter munden og man skal gå på listetær, men jeg havde sgu ikke troet at det var slemt. 
Jeg har jo arbejdet henimod at blive rask nok til at kunne arbejde der igen, hvis han var villig til at give mig en chance til. Så nu ved jeg ikke hvad jeg skal gøre af mig selv. Det var jo min plan. Det var motivationen. Det var drømmen. Så hvad så nu? Nu har jeg intet at se frem til. Jeg føler mig næsten fortabt på arbejds markedet, for nu skal jeg starte forfra. Jeg kendte jo Jack og havde derfor en nemmere forbindelse til et job. Nu skal jeg starte fra scratch. Rundt og høre andre piercere om de har en praktikplads. Gå rundt med jobansøgninger. 
Det er skræmmende. Meget skræmmende.