Vi er selvfølgelig stadig kærester da! Men jeg har aldrig haft en ven der var så loyal som ham.
Fussy skrev til mig forleden. Ville høre om jeg stadig var sur på ham. Da jeg skrev at jeg ikke var sur på ham, men egentlig var ligeglad med ham og ikke gad at have noget med ham at gøre, begyndte han bare at svine mig til. Jeg skrev til ham at mig og Alexander havde et godt liv sammen, som vi ikke behøvede ham til at være en del af, og de ting han sagde til mig og andre om mig, var en stor løgn, og at hverken mig eller Alex kunne genkende det han kaldte "sendheden". Han skrev til Alexander og spurgte hvad der skete med "bro's before ho's" og til det svarede Alex at jeg for det første ikke var en "ho", og at han skulle tale ordentligt til og om mig, ellers ville han få røven på komedie. Det var fussy selv der havde ødelagt deres venskab og næste gang han kontaktede nogen af os havde det bare at være med en undskyldning.
Jeg elsker at have en der altid har ens ryg. Det tror jeg altid jeg har prøvet på den måde. Det er fandme en fed følelse.. At have en der sætter andre på plads som snakker dårligt om en, istedet for bare at tie stille. En som der sætter en foran alt og alle andre. En der aldrig falder fra eller skuffer. En der ikke bare efterlader en når man har brug for personen. Det er en skøn følelse.
Og så kan fussy sgu lære det. Er så træt af hans pis, og han vendte alt om til at få det til at lyde som om alt var min skyld og at hans egen version af sandheden var hvad der skete, selvom det, som alt andet fussy siger, var mega fucking løgn. Og alle de ting han har gjort, både imod mig og alexander, benægtede han bare fuldstændigt. det havde han da aldrig gjort, sagt osv osv. Så er det lidt fedt at have en som der sætter ham på plads,og beder ham om enden at lade os være, eller stoppe med at skabe sig.
Her er et sødt billed af mig og Alexander.
Det er fedt at være kærester med sin bedste ven!
Jeg var nede på straksafklaringen (kontanthjælp) i går. Vi skulle finde ud af hvad jeg skulle lave og hvad der nu skal ske eftersom jeg ikke finder et arbejde, og jeg ikke kan gå i skole lige nu. Der var en masse tilbud jeg kunne tage imod, kurser osv. men det er som om jeg ikke kan overskue det. Så min vejleder har givet mig en måneds fri, og sendt mig til lægen.
Jeg vil lige hurtigt fortælle om nogle af de problemer jeg har haft på det seneste: Problemer med meget uregelmæssig søvn, problemer med at overholde aftaler og komme ud af døren, problemer med hverdags ting som at vaske tøj, rydde op på værelset osv., jeg har ikke lyst til at være social med andre end alex, og når jeg er, bliver jeg hurtigt træt eller får ondt i hovedet, og jeg er tit ret akavet fordi jeg enden ikke ved hvad jeg skal sige, eller siger ting som egentlig ikke er interessante. Jeg bliver syg hele tiden, har ingen appetit og er altid træt.
Min vejleder siger (uden at være psykiater eller noget selvfølgelig) at det lyder som om jeg er deprimeret, bare ikke på samme måde som jeg har været før. Det er nemlig ikke fordi jeg er ked af det overhoved. Jeg er faktisk rigtig glad. Men.. ja, hvordan skal man sige det.. Jeg har mange fysiske symptomer på depression, så det er på en måde jeg aldrig har prøvet før. Det er lidt underligt.. Men nu skal jeg til lægen og undersøges, og se om jeg skal have noget behandling eller hvad der skal ske for at kunne hjælpe mig. Som i ved har jeg jo haft problemer med det sociale i ret lang tid efterhånden, og det går mig enormt meget på at jeg ikke er den jeg var engang, for jeg var ALTID social for et år siden, og nu kan jeg bare ikke.. det er ikke fordi jeg ikke er sammen med folk engang imellem, eller at jeg ikke gider.. Jeg kan bare ikke.. men det ved i jo godt hvis i har læst min blog før. har brokket mig over det mange gange. haha.
Men nu må vi se hvad der sker, jeg tager ihvertfald imod det med åbne arme.
Her er et billed fra sidste gang jeg var social. Aalborg!
"Hey alle sammen, kig lige!" *POOF* - og sådan tager man spontane billeder.
Og derfor ser vi alle sammen ret bøvede ud..
Mig og Alex og Pino var ude og se på lejlighed igår. Vi har længe ledt efter en lejlighed så vi kan flytte hjemmefra, og vi har aftalt a bo sammen, os tre. Vi kom desværre lidt forsent til det åbne hus, så da vi endelig havde fundet derud var to af lejlighederene allerede taget, og den sidste var reserveret og to stod i kø til den.. Sucks ass. Det var fandme en fed lejlighed man.. Øv. Men sådan er det, og vi må bare lede videre så.
Derudover har vi fundet ud af hvordan min svigermor har det med at vi gerne vil flytte.. Hun har været lidt bitter på mig fortiden og det har undret mig en del fordi jeg ikke lige kunne se hvad der skulle være i vejen. Men det er så fordi at jeg "tager alex fra hende". Fordi at det var min idé at flytte og så stjæler jeg ham fra hende. Så da vi skulle ind til byen igår morges flippede hun helt ud! Vi sagde at vi skulle se på lejlighed i dag, og straks efter begynder hun at råbe og græde og hvad ved jeg. Hun kom med alle problemer hun kunne finde ved at vi flyttede.
"I har jo ikke råd til det?!"
- Jo vi har. Vi har holdt et møde og lagt en plan over vores indkomster, + fremtidige indkomster, så jo, vi har råd til det.
"Det er jo gratis at bo her? Der er gratis mad og et gratis sted at bo?"
- Men vi har råd til at flytte, og vi vil gerne flytte..
"I bliver ikke lykkelige af at flytte jo?! Hvad så med uddannelser?! I kommer jo aldrig i uddannelse hvis i bare sidder i en lejlighed hele dagen."
- ... Hvorfor skule det blive svære at få en uddannelse fordi man er flyttet?
"Pino er på kontanthjælp!! Og han ryger hash!!! Det kan man ikke leve af ved i vel nok!!!"
Og så kørte den kun på hash og kontanthjælp resten af tiden. Hun var helt overbevist om at hvis vi flytter sammen med en der er på kontanthjælp og ryger hash, så ender vi alle med at sidde i en stor hashkoger, på kontanthjælp, i en lejlighed som vi ikke har råd til. Jeg er jo også på kontanthjælp, og hun sagde at jeg nok bliver ved med at være det hvis vi flytter, selvom jeg ved hvad jeg skal efter sommerferien. Det er så fucking lamt. Alexander blev fandme også vred! Hun prøvede så meget at manipulere os til at blive og fortælle os at vi ikke kunne finde ud af en skid, eller tage vare på os selv. Jeg er fandme vred på hende man. Og så da vi blev hentet efter at have set på lejligheden og vi fortalte at vi ikke fik den, så nu var hun vel glad, så var hun meget støttende. Så skulle vi da bare flytte, det kunne vi da sagtens, det var da en god plan og så kunne vi jo besøge hinanden og lave hyggelige weekender og pis og lort man. Så fordi vi ikke fik den, så var alt cool igen. Fuck det gør mig så fucking sur man. Hvad fanden bilder hun sig ind. Behandle os som om vi er 11 år og ikke ved hvad vi laver. JESUS! Sad og svinede vores ven til, og fortalte os at vi ikke er bedre end en sæk lort, og at vi er for dovne til at gå ud og få os en uddannelse, og at vi er for dovne til at kunne klare os selv. Hold nu kæft hvor skulle vi høre meget lort. Som om hun ved en skid om hvad vi vil eller hvad vi har tænkt os? Jeg forstår da godt at man kan være bekymret, men at anklage os for en masse shit er sgu nok ikke den bedste måde at fortælle nogen noget på. Årh det pisser mig af. Hun siger det bare er for at hjælpe os, men jeg føler mig ikke ligefrem hjulpet.
Men for lige at gøre folk (og mig selv specielt) glade igen, her er et billed af mig og min bror.
Vi er søde. Hej hej!