FUCK jeg svinger meget for tiden what the fuck!!
Det er gået SÅ godt det sidste stykke tid, og jeg er SÅ.FUCKING.DONE!!! med bipolar! Seriøst man leave me the fuck alone allready.
Jeg svinger som en crazy, og jeg ved at det bare er et spørgsmål om tid/uger/dage/minutter før min næste nedtur kommer og jeg mister mig selv og min personlighed, og der er INTET jeg kan gøre for at stoppe det.. Og det giver mig lyst til at tude.. for evigt..
Det er gået så godt. Og nu ødelægger jeg alt jeg har arbejdet så hårdt og intenst på, fordi min hjerne er ude af balance. Bare tanken om at jeg kommer til at få det dårligt igen snart, giver mig en klump i halsen.. Jeg har ikke lyst til at have det sådan her. Jeg er en glad person!! Jeg bliver virkelig nød til at lægge en plan.. En slagplan for at gøre så lidt skade som muligt når nedturen rammer.. for det gør den.. og nu tuder jeg...
denne her omgang af normalt stemnings tilstand har været så 'rewarding' for mig... jeg har genfundet en side af mig selv jeg troede jeg havde mistet, og det har givet mig sådan et boost (uden at blive manisk)
Jeg føler jeg har fundet min personlighed igen, efter at have mistet den så længe, og jeg er så fucking bange for at miste den igen.... mine depressioner tager livet af mig, og medicinen virker bare ikke optimalt.. de hjælper ikke på svingningerne eller nedturene.. Jeg føler at alt jeg har opnået er så skrøbeligt og der glider igennem fingrene på mig som sand. Jeg prøver at skrive ting ned for at holde fast, men mine noter bliver ugenkendelige når depressionen rammer. De bliver ligegyldige.. Den RIGTIGE Stine - hende der er glad og optimistisk og har en fucking fed personlighed og masser af kærlighed at dele ud af - forsvinder.. Og bliver modbydelig og deprimeret og reduceret til en tom skal af ingenting, stress, paranoia, intense og seriøse selvmordsplaner, og 'det kan jeg ikke overskue, lad mig være'.. Alt forsvinder, og min personlighed forsvinder... Det er derfor jeg ikke har haft en personlighed i så mange år, jeg svinger for meget til at kunne fastholde den.. Den drukner i sygdom..
Hvorfor bliver det ved?... Jeg har kæmpet så hårdt... og det er bare det samme... nu gik det så godt.... jeg var blevet så god... og lige så hurtigt som det kommer, lige så hurtigt forsvinder det hele igen.. alt mit arbejde.. all my effort... væk....
måske.
bye