Det er så svært... Jeg kan ikke lade være. Jeg er sådan en fucking stalker, jeg skrev til L igen igår.. Jeg kan ikke lade være.. Selv når jeg ved at han ikke svare, og selv når jeg ved at det genere ham at jeg skriver, så er det stadig som om at det giver mig et øjeblik hvor jeg kan trække vejret igen. Det er så stor en lettelse, selvom jeg får intet ud af det. Det er så lidt kontakt jeg behøver med ham før det gør tingene bedre.. Jeg behøver kun en 1way kommunikation før jeg er gladere.. Han behøver ikke engang læse beskederne.. Bare jeg kan få lov at skrive til ham. Det letter så meget at det er latterligt. Det er så fucking sørgeligt, men jeg kan ikke stoppe.. Jeg ved ikke hvad jeg skal sige... fuck mig man.

Jeg har bedt om at få hjælp til det på mit nye behandlingssted.. Hjælp til at komme videre.. Hjælp til at bearbejde det største tab jeg nogensinde har oplevet.. Efter halvandet år burde det bare ikke fylde så meget hos mig som det gør, synes jeg. Det hæmmer mit liv og jeg tror ikke det er normalt at sørge så længe.. Er det?.. Jeg har aldrig prøvet det før, og jeg vil gerne have at smerten stopper. Jeg kan ikke blive ved sådan her, og jeg bliver nød til at finde ud af hvordan jeg giver slip.. Det virker så umuligt.. Hvad fanden er der sket med mit liv. Det er ødelagt.. Jeg er ødelagt.