2 mennesker har virkelig været der for mig imens jeg har været indlagt. Min mor, og Sara.
Jeg er både overrasket, og så alligevel ikke, over at selv når alt mit shit står i brand, er mine "venner" stadig ligeglade.. Halfdan skrev til mig forleden.

Halfdan: Er du stadig på Hillerød?
Mig: Ja.
H: Hvor længe skal du være der?
M: Indtil jeg ikke længere er til livsfare for mig selv..
H: ok

Aaaaaand it ended there... Ingen (udover mamma og søde Sara) har steppet op for at støtte mig. Ikke engang en trøstende besked.. Jeg føler mig så ligegyldig, og det her sted gør mig ikke bedre for der er ingen at tale med.. De tjekker bare om jeg stadig er i live et par gange om dagen og et par gange om natten, men udover det er jeg alene. Jeg græd hele dagen igår.. I alle de timer jeg var vågen, græd jeg. Jeg har det forfærdeligt, og jeg ved ikke hvad jeg kan gøre for at ændre det. Min "ven" som kørte mig tilbage til afdelingen efter et par timer på Helsingør Festivallen, mente at jeg bare skulle "tænke glade tanker" og så ville jeg få det bedre inde for kort tid.. Hele vejen fra Helsingør til Hillerød sad han og fyrede pis af om at "jeg selv bestemmer over mit humør" og "det kan umuligt være så seriøst fordi jeg jo er indlagt af egen fri vilje". Jeg havde lyst til at hoppe ud af vinduet. Aldrig har jeg hørt så stor en omgang bullshit, men han gjorde mig jo en tjeneste, så jeg måtte bare smile og sige 'det må jeg hellere prøve så'..
Jeg skal starte på HF på mandag og jeg har 0 tro på at det rent faktisk kommer til at ske.. Ikke sådan som jeg har det nu.. Sådan som jeg har det nu kommer jeg aldrig til at kunne gennemføre noget.. Jeg har aldrig haft så oprigtigt et ønske om at dø som jeg har nu, og lysten stiger bare for hver dag der går. Jeg har bare ikke lyst til at gøre det, for jeg ved min mor ville gøre det også.. Hun har allerede mistet en søster, og det tog SÅ hårdt på hende da Irene gjorde det, og hvis hun mister en datter også, så kan hun ikke klare det.. Det har hun selv sagt.. Hun ville ikke kunne bære det, og så ville jeg være skyld i min mors totale forfald, eller hendes død.. Det er ikke fair.. Men jeg kan heller ikke fortsætte et helt liv sådan her.. Så skal jeg udelukkende leve for min mors skyld... I guess that's a burden i will have to carry...
gid jeg fik hjertestop i søvne