Jeg savner at vise L alle de ting jeg oplever... Jeg bliver ved med at se ting omkring mig og tænke 'L ville elske det her!' Jeg respektere hans ønsker om ikke at have kontakt, men hvis jeg dog bare havde ham på snapchat så jeg kunne vise ham ting og fortælle ham at jeg tænker på ham... Han ville ikke behøve at svare hvis han ikke ville, men bare det at kunne vise ham og fortælle ham at jeg savner ham og tænker på ham... Det ville være fantastisk. Det ville være det bedste.. Han fortjener at vide at der er nogen der føler de her ting omkring ham.. He is like a drug. Han fortjener at vide at han er så fantastisk et menneske at det her er hvad han gør ved andre.. Men, jeg respektere ham. Og holder min afstand, og er creepy og sørgelig for mig selv. - Og her.. Og jeg skriver en masse ned på papir og synger en masse, hvilket jeg ikke plejer.. Men det føles rart. (Synger kun alene selvfølgelig, selvom jeg tror mine overboer kan høre mig, men jeg er ligeglad, det her handler ikke om dem)