Det går bedre med hele L tingen.. Jeg er startet på job, får flere penge udbetalt pr. måned, og skal starte i skole efter sommerferien.. Tingene falder på plads, og jeg laver nu andet end at sidde derhjemme og tænke mig selv ihjel. Jeg savner ham stadig og ville ønske vi havde kontakt, men det går i den rigtige retning.. Det har været så godt at kunne skrive om det, for jeg har ikke fortalt en sjæl om mine problemer med ham, og jeg har så desperat brug for at få det af mine skuldre. Det var det rigtige at gøre at konfrontere min sorg istedet for at løbe fra den..

Jeg skal se Morten igen imorgen, og vi har ikke rigtig snakket sammen sådan rigtigt siden sidst.. Jeg ved ikke hvorfor han ikke har skrevet, men han var meget entusiastisk om at ses igen.. Det freaker mig lidt ud, men jeg holder mit cool. Der kan være mange grunde til det.. Før snapchattede vi bare hele dagen lang, og nu tager det ham 4 timer at se min besked og oftest svare han ikke engang. MEN, vi skal ses i weekenden, og så må jeg se om han har ændret sig, eller om det bare er fordi han har haft travlt.. Vi må se om han er lige så sød denne gang.. Det eneste jeg ved er at jeg er ved at miste interesse.. Jeg gider ikke have noget kørende med en jeg næsten ikke har kontakt med.. På den anden side, så har vi jo fået slået fast at jeg heller ikke på nogen måde ønsker at have noget kørende med en der vil det for meget.. Skriver hele tiden og er alt for interesseret når man tænker på at man først LIGE er begyndt at have noget.. Det bliver needy og clingy og det orker jeg ikke overhoved.. Så måske er det bedst med en der holder lidt afstand?.. Jeg ved det ikke, men efter de dudes jeg har set på det sidste vil jeg hellere have en der er for lidt end for meget. Jeg fucking dør og krummer tæer af fyre der ikke laver andet end at skrive til mig og køber mig dyrt shit på 2. date og sådan noget... Take a fucking chill pill, du ved ikke hvem jeg er.
Der er ikke noget andet at gøre end at vente.