Det er fandme 100 år siden jeg sidst har skrevet..
Jeg har ikke rigtig haft brug for det, eller tid til det, før nu.
Jeg ved ikke engang hvad jeg skal sige, når jeg så endelig er her.. Mit liv er lige så fucked up og underligt og besværligt som det altid har været, den eneste forskel er at jeg er bedre til at håndtere det nu.
Jeg er én stor kliché, og jeg oplever det samme i livet på repeat. Det er de samme ting der sker og de samme ting der skaber problemer for mig, og jeg kan ikke finde ud af at lade være, åbenbart. Så dum er jeg..
Jeg er blevet forelsket.. Surpriiiise! Som om det ikke er det eneste jeg foretager mig i det her liv. Jeg hader virkelig at jeg er blevet forelsket i ham, for jeg kender ham dårlig nok og jeg er så sikker på at det aldrig kommer til at blive til noget.. Jeg forelsker mig så let og jeg er ved at blive rigtig godt røv træt af det.
Jeg har det så pinligt med det. Én af mine venner ved det, og det er det.. Jeg har det så pinligt over at være blevet forelsket igen, og så i ham.
Jeg er lost.. Jeg kan ikke sove. Jeg kan ikke tænke på andet.. Der er ikke noget jeg hellere vil have. For at komme over det har jeg prøvet at trække mig. Ikke skrive, ikke svare. Men lige så snart han sender en besked stopper mit hjerte med at hamre i nogle sekunder og det summer for mine ører. Jeg kan ikke lade ham være. Jeg vil ikke.. Men jeg vil heller ikke 'bare' være.. Jeg vil være hans alt, ligesom han er for mig lige nu.. Måske går det over.. Måske skal jeg sidde oppe til kl. 4 om natten, og græde mig selv i søvn i halvandet år før det begynder at aftage.
Det er så dumt.. Han elsker stadig sin eks der ikke vil være sammen med ham. Det har han sagt til mig. Han snakker tit om hende.. Han fortjener bedre end at være forelsket i en pige der behandler ham dårligt og ikke vil være sammen med ham.
Jeg bliver ved med at fortælle mig selv at jeg ville kunne gøre ham lykkelig fordi jeg så gerne vil kunne det.. Men er jeg overhoved i stand til at gøre nogen lykkelige?.. Jeg tror det ikke længere efterhånden. Det ville også være nemmere hvis jeg bare kunne fokusere på at gøre mig selv lykkelig istedet for, men nu kom han i vejen.. Mit hoved kom i vejen.. Mit dumme hoved der prøver så desperat at gøre folk glade, og på en måde jeg ikke selv forstår, formår at ødelægge det hver gang.