Men det her er min blog og jeg kan skrive hvad jeg vil! 

men prøver at holde igen i det virkelige liv....

Så jeg fik snakket med Jullius igår! Jeg fik nosset mig sammen og jeg gjorde det!

Og det gik HELT PERFEKT!!!!! Jeg kæmpede seriøst for at holde mine tårer tilbage, og jeg klarede det ret godt selvom jeg fik lidt fugtige øjne og min stemme knækkede lidt engang imellem, og jeg ved han kunne se det på mig.. Jeg er ikke engang sikker på hvorfor jeg blev så følelsesladet, men det var virkelig vigtigt for mig at det gik godt, men det er vel for fanden ikke noget at græde over.. Han kunne se på mig at det var svært at snakke om det, så han sagde at jeg bare kunne taget det helt roligt, vi havde ikke travlt eller noget som helst, og at han ville lytte til mig. Så jeg fortalte ham alt om min situation og hvad jeg havde tænkt over, og at jeg så gerne vil have hans hjælp, og hvis det var muligt, så udskifte min nuværende behandling med hvad end han ville kunne tilbyde mig at hjælp. Det ville han virkelig gerne, og han nævnte ikke penge eller noget som helst!! Han sagde at han ville gå hjem og lave en plan til mig, og i mellemtiden fik jeg ting jeg skulle gøre selv herhjemme, og hvis der blev noget som helst skulle jeg ringe til ham! 

På fredag skal jeg mødes med min psykiater, og jeg vil bede om at blive trappet ud af min medicin.. helt ud.. Det kommer helt sikkert ikke til at blive lige så svært som sidst, hvis bare jeg trapper ud, istedet for at stoppe fra den ene dag til den anden. Det var også dumt af mig.. Det var egentlig meningen at jeg skulle have haft noget andet medicin fordi det jeg får nu giver underlige bivirkninger, men jeg beder om at komme helt ud af det nu.. Det ville være bedst for mit forløb med Jullius, og for mig selv.

Så, ingen medicin til mig! Det skader, tydeligvis, min hjerne og mit sind, hvilket virkelig er til at mærke med bivirkningerne. Men jeg er den mest perfekte version af hvad jeg kan blive, også uden medicin, og vi kan ikke arbejde med mine 'shortcomings' hvis ikke jeg er 100%, upåvirket, mig selv.

Og så skal jeg skrue ned for mit sukker forbrug. Det får mig kørt op i energi, og jeg skal ned på jorden. Sukker har aldrig haft en åbenlyst effekt på mig som det har for nogen, men det kan godt være at det sætter tempoet i min hjerne op, så den køre på overarbejde og det giver mig mere tankemylder og et hidsigere temperament. - Måske. Jeg drikker sindssygt meget sodavand og jeg kommer mere sukker i min kaffe end der kommer egentlig kaffe i.. Det bliver irriterende at skulle skrue ned eller helt stoppe, men målet er helligere end midlet og sukker er i forvejen usundt, så det kan ikke være helt skidt uanset hvad. Jeg har ofte tænkt at jeg på et tidspunkt var nød til at skrue ned for sukkeren, i min kaffe specielt, for det var altså ulækkert hvor meget jeg kom i... Så jeg må bare finde et eller andet at erstatte sukkeren med. Så det bliver det nok ikke sukkersyge jeg dør af alligevel! Og danskvand har jeg altid været tosset med! Der er ingen sukker i, og det giver stadig følelsen af at drikke en sodavand.. Great! Der er en løsning på alle problemer! 

Og så skal jeg skal skrive dagbog til ham.. Så kan vi se hvordan mit humør er til dagligt og hvordan det skifter, og hvilke ting og tanker jeg slås med, så vi ved hvad vi skal arbejde med, og hvor vi skal starte. Det bliver lidt grænseoverskridende at skulle skrive en dagbog og så give den til en person der skal sidde og læse det... (ironisk, taget i betragtning hvad jeg sidder og laver lige nu, i know) 

Det bliver så fucking weird, men forhåbentlig bliver det nemmere for mig når vi får brudt mit ego lidt mere ned.

OG - så skal jeg begynde at meditere. Hver dag! Sætte mig i fred og ro, fokusere på min krop og min vejrtrækning og virkelig mærke efter! Det er en nemmere måde at starte på når man er nybegynder i meditation. Og også begynde at gå ture og opleve naturen og få noget frisk luft!

Der sker mange ændringer for mig for at få det her til at fungere, men jeg er så klar på det! Det er sgu også på tide at der sker noget nyt i mit kedelige liv, og udfordringer er gode!