Jeg hader at sige 'jeg er som jeg er'. For nej.. Jeg er ikke som "jeg" er. For ved at sige det indekere man også at folk bare må leve med det, for det kommer ikke til at ændre sig. 

Men jeg vil ændre mig. Og jeg bliver ændret! Det går bare langsomt.. 

Og dét er som dét er!

Men jeg er ikke noget, og jeg er ikke nogen, før det her er væk.

Og det må man lære at leve med. Eller baile hvis man er så heldig at man kan det.