27. okt. 2015

jeg skifter så meget. op og ned. frem og tilbage. vil, vil ikke. føler lidt, føler ingenting.
Jeg tror ikke det bliver til noget. Jeg føler ikke nok, og det tror jeg heller ikke jeg kommer til. Alt i mig er gået i selvforsvar og de tillader ikke at lukke ham ind igen. De ved hvordan det ender. Det gør jeg også. Denne gang bliver det bare mig der bakker ud. Mig der giver ham falske forhåbninger, og mig der snyder ham fordi jeg er i tvivl. Jeg ved jeg elsker ham men jeg kan ikke mærke det. Og jeg tror ikke der kan komme mere ud af det. Nogle gange er det som om jeg prøver at tvinge det frem i mig. 'Kom nu, jeg VED du føler noget for ham. Prøv at kys ham igen, så kan det være du mærker det.' Men det kommer ikke. Søndag aften troede jeg at der var noget. Jeg fik en lille snært af hvor-længe-tror-du-det-her-fortsætter, og blev lidt nervøs for om det sluttede. Og i dag ville jeg være ligeglad med at det var slut.
Jeg ved han så gerne vil og at han er så forelsket i mig.
Og lige nu er jeg lige så meget et forbandet dumt svin som han var, da han var i tvivl.