Efter mig og Loop gik fra hinanden er min far begyndt at sende sådan nogle billeder til mig. Han minder mig konstant om hvilke mennesker man skal holde fast i, og hvem man bare skal lade sig passere. Og det er faktisk fantastisk sødt af ham. Jeg sætter virkelig virkelig meget pris på det. Specielt når man tænker på at det var selv samme mand der holdt med Alexander når han slog mig.

Men jeg føler stadig ikke at jeg kan være vred på en mand der prøver så meget at rette op på sine fejl. Fortiden kan man ikke ændre på, og sket er sket. Man bliver bare nød til at få det bedste ud af nu'et, og det synes jeg virkelig at han prøver på. Så fortiden er bag os begge, og shit hvor den mand bare kæmper for at mit syn på ham skal ændres, og det kan jeg kun have respekt og forståelse for! Han gør virkelig sit bedste, og det kan jeg tydeligt se. Jeg har jo kendt ham i 21 år, og har aldrig oplevet ham på en måde der bare minder om det her! Og det føles fantastisk, i gotta say.

these too