Selvmordstankerne er blevet så pressende at jeg tror jeg bliver nød til at lade mig indlægge..
Det er ikke engang længe siden han skrev. Men jeg ved hun sover hos ham i nat. Og frygten fortæller mig hvad der er sket.
Vi bliver aldrig det samme alligevel. Det sørger han for. Stod det til mig ville det blive endnu bedre. Men han vil ikke være min kæreste mere. Og jeg lader som om at jeg har det ok med det.
Jeg var så glad for at vi havde været sammen forleden. Nu fortryder jeg det så meget. Jeg kan ikke gøre noget for at fjerne smerten. Intet virker. Jeg kan ikke engang skære mig, for jeg ved det ikke vil hjælpe mig som det plejer.
Jeg har aldrig haft det så hårdt over et tab. Over et breakup som alle oplever på et tidspunkt i deres liv. Men jeg kan ikke bære det denne her gang.
Vores sidste samtale var endda fin. Meget fin! Han var så sød. Jeg ved ikke hvad der sker i hovedet på mig. Hvorfor jeg ikke bare kan være glad for det, og stole på at det fortsætter sådan. Men det er ikke det jeg vil ha'. Jeg vil ha' at han skriver igen. Jeg vil ha' at han siger han savner mig. Jeg vil ha' at han bliver fucking forelsket i mig igen, og jeg vil ha' at han siger at han vil være sammen med mig for evigt. Men det kommer ikke til at ske.. Men jeg kan fucking ikke give slip på håbet, selvom jeg virkelig prøver.
Jeg sidder fast i smerten. Jeg elsker ham mere end noget andet, og det er så urealistisk for jeg har elsket mange gange. Men jeg holder fast i alt jeg kan af ham.. Hver lille bitte mikroskobiske bid jeg overhoved kan gribe fat i, selvom det kommer tilbage og bider mig i røven.
Han sagde at han tænker på mig hver dag. At det her er virkelig hårdt for ham.. Men han ved slet ikke hvad jeg går igennem. Det er ikke til at sætte sig ind i. Jeg er så bange for at hun sover hos ham i aften. Og jeg er så bange for at jeg kommer til at spørge ham om det. For han er træt af at høre på det, og jeg forstår ham godt. Men han er ikke min kæreste. Han kan gøre hvad han vil med god samvittighed. Ligemeget hvad kan han hvad han vil. Og han prøver at komme videre. Jeg prøver også, men jeg kan ikke. Og det gør ondt at han er igang med at komme videre, imens jeg sidder fast.
Hvad hvis de ligger i ske sammen, i den samme seng som vi gjorde. Ser de samme serier. Siger de samme søde ting til hinanden som vi gjorde. Folk siger altid at den nemmeste måde at komme over nogen er ved at være sammen med en anden. Hvad hvis det er hans taktik.. Hans forsøg. Jeg ved ikke engang om det ville være svært for ham. Om han ville tænke på mig. Om han overhoved ville kunne..
Gid jeg kunne være sammen med en anden og få det overstået.
Jeg er løbet tør for beroligende, og min psykiater vil ikke give mig flere fordi man bliver afhængig af dem. Men jeg er afhængig. Jeg kan ikke hænge sammen uden.
Jeg er blevet tynd igen. Meget tynd.. Det er ikke pænt synes jeg. Jeg ser syg ud. Jeg spiser heller ikke noget. Jeg kan ikke. Jeg gager hver gang jeg prøver. Jeg kan fysisk ikke..