Men jeg må ikke skrive til ham. Ikke før han skriver til mig.
Jeg føler mig som en belastning og det vil jeg ikke. Jeg er bange for at jeg overvælder ham. Han sagde jo også at det var rart at være lidt fra hinanden, for så havde man flere gode historier at fortælle når vi så hinanden. Det var ikke sådan han sagde det, men det var det der kom ud.. Det jeg lige sagde lyder dumt og sketchy, men det var det altså ikke.
Jeg vil bare ikke fuckke det op. Og jeg har det som om at det hele balancere på et strå, og én fejl kunne smadre alt. Det er slet ikke sikkert at det er sådan, og det er det med størst sandsynelighed ikke. Men alt i mig skriger at det er sådan det er. Og jeg har så svært ved at kontrollere det, men jeg skal! Det er sådan nogle tidspunkter her hvor jeg får lyst til at skære mig... For jeg har 1000 tanker i hovedet, og alle følelser i registeret på én gang, og det er slet ikke til at rumme, så det sidste stop inden man eksplodere, er at skære sig. Og det kan virke så befriende.. For når man så er færdig, er alle følelserne væk. Alle tankerne taler ikke mere, og man kan slappe af, og mærke alt glide ned i sårene på armene. Men jeg kan ikke gøre det. For det er sommer, og jeg har kort tøj på hele tiden. Og jeg orker ikke at skulle forklare og forsvare mig hele tiden. Så det er lettere bare at nyde tanken, og skrive ting ned i en fjollet blog på internettet.
Jeg føler mig så ligegyldig. Som om at han betyder alt i verden for mig, og jeg tænker på ham hele tiden, og han tænker ikke på mig.. Ikke engang nok til at svare på en skide sms, når jeg gav tydeligt udtryk for at jeg ikke havde det godt. Men måske var det også tarveligt af mig.. Han var til optagelsesprøve på en virkelig god musikskole i dag, og bestod. Han har været så nervøs, og han har glædet sig så meget til det, og han skal have lov til at fejre at han bestod! Så jeg har lidt dårlig samvittighed over at have det dårligt..
Jeg opdagede at han begyndte at skrive med en pige. Sofie. Han havde noget kørende med hende for noget tid tilbage, men det blev aldrig til noget fordi hans eks ødelagde det ved at snakke lort om ham. Og.. det gjorde mig bange. Så også at en anden pige havde ringet til ham, men han havde ikke taget telefonen.. Slog hende op på facebook. Køn pige.. Virkelig køn. Og en stor stor konkurent, i forhold til mig, der har taget så meget på at folk kommentere på det, og har akne i hele hovedet.. Skriver de også sammen nu?.. Hvor mange piger har han kontaktet?.. Er der noget i det eller føler han sig endelig bare fri nok til at måtte have veninder? Stoppede jeg ham nogensinde i at have veninder?. Nej. Han havde ikke nogen. Ikke nogen jeg har hørt om ihvertfald. Han har snakket om eks'er og Sofie før, men aldrig på en 'hun er en god veninde, i burde mødes en dag' måde. Jeg har aldrig sat ret mange grænser for ham.. Det var der aldrig behov for. Det var en af de mange grunde til at vores forhold var så godt som det var. Det kom bare helt naturligt for os.
Men hvordan skal jeg tolke det her nu? Er han ude på noget? Er de?.. Hvorfor kan han skrive og snakke med dem, en ikke sende mig en sms engang imellem? Er det et tegn? Skal jeg bare bide i det sure æble og lade ham være? Glemme alt vi har sagt til hinanden de sidste par dage?
Overreagere jeg?
Igen?