jeg ved bare ikke om jeg bør give op, eller om jeg skal fortsætte med at håbe på det bedste.
det sværeste er jo at man ikke ved om det bliver bedre, eller om det fortsætter hvor det slap.
jeg er ikke god til at give slip og det går mig på.
for måske ville det bedste være, bare at komme videre.
finde en ny.
starte forfra.
det er sværrest om aftenen.
det er der det begynder.
igår aftes var alt ok.
tidligere i dag var alt også fint.
og så sniger natten sig ind på mig.
men jeg kan ikke snakke med ham om det mere.
jeg kan ikke blive ved med at spørge.
han bliver vred.
han bliver så vred at han ikke gider være sammen med mig.