Ved du hvad mor.. Du har ingen ret til at bestemme hvad jeg burde, og ikke burde snakke om. At du bliver ved med at ville presse mig ud i arbejde, og sige at det ikke kan være rigtigt at man ikke må tale med mig om det, er bare ikke iorden. Jeg siger at det ikke er et emne vi skal tale om, men det er ikke okay med dig. Dig og Jan siger hele tiden til mig at hvis man ikke kan tåle at blive kritiseret egner man sig ikke til livet. - Tak for den by the way. Men du kan ikke kræve at jeg taler om noget jeg ikke vil tale om. Hvad jeg laver i min fritid rager ikke dig, SPECIELT ikke når du skal kritisere mig, et voksent menneske, for det arbejde jeg ikke har. Det er fandme ikke iorden at mit værd altid skal vurderes efter hvad for et arbejde jeg har - eller rettere, ikke har. Du insistere på at tale om det, det sekund du ser mig og du presser alt for meget på og det er ikke okay. Det pisser mig af at du ikke respektere at jeg siger at det ikke er noget jeg ikke vil tale om, og det pisser dig af, fordi du ikke synes det kan være rigtigt at man ikke må snakke med mig om det. Men guess what, jeg bestemmer SELV hvad jeg vil tale om. not cool man. not cool.
udover det har jeg ikke været på medicin i 3 dage fordi jeg ikke har haft råd, og jeg kan slet ikke mærke det. Normalt kan jeg mærke det næsten med det samme, men jeg har slet ikke (selv ihvertfald) kunne mærke forskel. Jeg tager medicin igen og jeg stopper ikke permanent anytime soon, men det gør mig virkelig virkelig glad og håbefuld at jeg er den samme, med eller uden.
btw er jeg ligeglad med at jeg skifter imellem store og små bogstaver efter punktum. jeg bestemmer selv.