Jeg er begyndt at blive over ekstremt sensitiv om aftenen. Jeg ved ikke hvorfor det er om aftenen det sker, men lige pludselig bryder jeg bare helt sammen. Altså fuldstændig sammen!
På den sidste måned er jeg begyndt at græde hysterisk over:
- At vores udlejer nægtede os lov til at have en hund, EFTER vi havde været ude og se på en hvalp, og havde valgt den vi skulle have. Den er meget forståelig, og jeg er brudt sammen over flere omgange, gerne en gang om dagen i en uge, og det har været SÅ slemt for mig..
- Jeg begyndte at græde i 10-15 minutter over tanken om hvor dårligt jeg havde det sidste sommer. Det er normalt ikke noget man begynder at græde over.. Det kan jo sagtens gøre en trist, men at det føre til hysterisk gråd.. Just not normal.
- Forleden så mig og Loop en film der hedder 'Awakenings' med Robin Williams i hovedrollen. Og så på et tidspunkt sidder han i sin lænestol og han tager sine briller af imens han fælder et par tårer over at en af hans venner er meget meget syg. Og lige pludselig så slog tanken mig at, sådan har han siddet derhjemme, i sin egen lænestol.. Og grædt, over hvor ked af det han var over sit liv. Og at han endte med at tage livet af sig, satte sig bare som en sten i halsen på mig og en kniv gennem hjertet, og jeg kunne slet slet ikke bære tanken om, at sådan en god mand som ham, skulle lade livet på den måde..
Og så græder jeg helt vildt nemt resten af tiden. Jeg ser meget x-factor auditions på youtube for tiden, og jeg synes det er skide skægt, jeg kan slet ikke få nok! Men ser jeg nogle der er rigtig rigtig gode, (som de to her fx.) så får jeg tårer i øjnene! (Der til sidst hvor hun bliver så overvældet af det hele, at hun begynder at græde... Det går lige i hjertet på mig, og så begynder tårerne at komme hos mig også!)
Tidligere i dag så jeg en video af en vildt nuttet and (som er mit yndlings dyr, lige efter ræve) og der begyndte jeg også at få tårer i øjnene. Jeg er blevet et vildt tudefjæs, men det går mig ikke så meget på, det kan godt være cute nok. Det eneste der er nederen er mine breakdowns. De er ikke sjove, og de er ikke cute. Godt jeg har en sød Loop der trøster mig og er der for mig når jeg pludselig begynder at tude hysterisk kl. 2 om natten.
Det må være medicinen der gør det..