Okay, jeg ved godt den ikke var helt fin i kanten, men c'mon.. Jeg er ved at blive SÅ træt af at folk kun kontakter mig fordi de vil have en lejlighed. 

Jeg har ikke snakket med Louise i 4 måneder, fordi hun stoppede med at svare på mine sms'er og opkald. Nu skriver hun.. Og når jeg siger at jeg ikke kan hjælpe, og at det faktisk går mig på at hun bilder sig ind at spørge mig om hjælp efter hun brændte mig af uden varsel eller grund, så sletter hun mig fra facebook. Og det er bare ikke første gang det her er sket.. Folk jeg ikke har snakket med i 1000 år der først skriver når de tror jeg kan hjælpe dem med at få en lejlighed eller et arbejde. 

Jeg har ikke kontakt med nogen mere. Overhoved.. Den "eneste" jeg har er min kæreste - ikke fordi han ikke er god nok! Men det ville være fedt at have en veninde at snakke med engang imellem.. Men der er ikke nogen der skriver mere.. Efter jeg kom op af mit sorte hul har jeg virkelig prøvet at komme ud og genoptage mine venskaber og skabe nye, men folk ringer sgu ikke tilbage.. Jeg har virkelig gjort meget synes jeg.. Jeg gik ud hver weekend efter jeg blev single, (det var først der jeg fik lov til at gå ud alene,) jeg holdt nytårsfest hos mig, jeg holdt kæmpe fødselsdags fest på holdbar, gratis entré og billig bar, (og der kom 10 mennesker ud af de 50 der sagde de ville komme,) jeg har givet drinks når jeg har været i byen (som jeg altid gør) og jeg har ringet og skrevet til folk, men folk kontakter ikke mig.. 

HVAD ER DET JEG GØR GALT?! Jeg ved det virkelig virkelig ikke og det frustrere mig!! Jeg synes selv jeg er flink nok?.. Jeg har gode intentioner og jeg er der altid hvis nogen har brug for mig. Hvorfor er der ikke en eneste person der kunne se mig som en tæt, eller bedste ven?.. Jeg gør ALT for mine venner! Men hvad er det ved mig der gør at folk ikke synes at jeg er "bedste venne materiale"?. Der må være noget jeg overser.. Hvis der overhoved er nogen der læser det her, please, kommenter og fortæl mig hvorfor jeg ikke har nogen venner jeg ikke skal kæmpe ualmindeligt hårdt for at holde kontakten med.. Man kan være anonym. 

Jeg tænker meget over det fortiden og det gør mig virkelig ked af det og frustreret. 

Er det uretfærdigt at jeg ikke synes det er iorden? Er det bare mig der overreagere? Skulle jeg ikke ha' sagt noget? Er det virkelig ok at spørge efter hjælp hos en man dumpede 4 måneder før?