Jeg har en fantastisk kæreste der behandler mig så godt og jeg har den bedste Penny i verden. Og alligevel har jeg det bare af helveds til. Når jeg får humørsvingninger får jeg så dårlig samvittighed overfor Niklas fordi han er forelsket i en idiot, og så bliver det bare værre. Jeg får det så skidt med at blive i dårligt humør, for han fortjener virkelig en der gør ham glad og en der er glad, og ikke bare en idiot der bliver knust over at hans søster vil snakke med ham alene i 10 minutter.. Så pinligt altså. Så dumt og pinligt. Er så bange for at kvæle ham i mit underlige hoved. Jeg har bare lyst til at være glad med ham og gøre ham glad for han er en kæmpe støtte for mig og jeg har aldrig været sammen med en der var så god for mig!
Kommer ned på mit arbejde og overrasker mig med blomster, tager mig seriøst, lytter til mig, tager mig med ud og spise, sætter mig som 1. prioritet, putter med mig, laver mad til mig, trøster mig, dømmer mig ikke, fortæller mig alt, er åben, ærlig, forstående - han er bare alt. Han er så fucking god at jeg kunne græde over hvor heldig jeg er, og jeg vil så gerne kunne give alt det han giver tilbage, og jeg gør alt jeg kan, men det er svært for når jeg bliver ked af det fortæller jeg mig selv at jeg er for syg til at kunne være i et forhold med og jeg føler mig som en idiot når jeg er ked af det over ingenting, og han stadig er pisse god ved mig. Han fortjener så meget bedre men jeg kan ikke undvære ham, så jeg vil gøre alt for at blive hvad han fortjener!
