Jeg.. jeg ved ikke hvad jeg skal sige. Jo jeg ved godt hvad jeg skal sige men der er så mange ting at sige at de sidder fast i halsen i kampen om at komme ud.. Jeg føler mig så skræmt og alene. Anders er så ked af det. Han er så knust.. Hun er væk.. Hun er bare.. Væk. Død. borte.
Den smukkeste og gladeste og mest vidunderlige pige i verden begik selvmord igår.
Min storebrors eks kæreste. De var bedste venner. De var kærester i to år. Hun var en del af familien, for hun var så dejlig. Jeg kende hende rigtig godt. Og hun var så meget mere end bare anders' eks. Så meget mere.. Hun havde været indlagt i lang tid. 1 ½ år havde hun været indlagt uden udgangstilladelse. på den første sommerdag siger hun at hun har det godt og gerne vil ud og gå en tur. Det får hun lov til. De aftaler at hun er væk i max. en time. Hun tager afsted uden mobil eller penge. Hun er væk i 5 timer..
Hun begik selvmord. Hun er død..
Hun ville få det bedre. Hun var så lykkelig engang. Hun var så lykkelig.. Hun ville blive lykkelig igen.
Jeg kan ikke sove. jeg kan ikke grine eller tænke på det i længere tid af gangen. min hjerne lukker det ude. Det er ubegribeligt. Jeg er knust.