13. mar. 2013



Denne her status jeg læste for noget tid siden. Og den har virkelig fået mig til at tænke. Meget! Over hvordan vi ser verden og hvordan vi griber andre mennesker an. Selvfølgelig er jeg imod racisme og sexisme og alt det der, og det er selvfølgelig iorden at påpege hvis folk siger noget der overskrider ens grænser. Men på den anden side, så kalder jeg mig selv for anarkist. Og en del af at være anarkist, er at kæmpe for folks rettigheder til at sige og gøre hvad de vil. Så hvis folk sviner en sort person til fordi han er sort vil jeg altid gribe ind og påpege at det, ifølge min mening, er forkert at gøre. Men hvor langt bør man gå med det? Er det det rigtige at gå til demonstrationer imod visse mennesker og visse overbevisninger? Nu tænker jeg på nizister - ingen - nizisme er så langt fra min overbevisning, tror jeg godt alle ved. Men... Hvor langt er det okay at gå med at vise at man er imod det? Jeg ville ikke bryde mig om at folk demonstrerede imod de ting jeg tror på, så hvad giver en ret til at gøre det imod andre?.. Jeg oplever tit folk der lever for at stoppe de her nazister. Jeg er også imod de her overbevisninger og handlinger, men jeg føler også bare at det optager alt alt alt for meget af nogle mennesker liv, og det havde jeg ikke lyst til at være med til, og i kampen for at holde fast i mig selv og i mit eget liv og egne overbevisninger, skulle jeg stå model til at blive svinet til, af folk som jeg egentlig var enig med. Men fordi jeg ikke er ligeså militant som dem, var jeg hippie, eller ligeglad med nazi problemet, hvilket er så langt fra sandheden som man kan komme. Men så tror jeg bare at man bliver slugt for meget ind i den verden som man prøvede at være så langt fra.
Jeg går ind for respekt og kærlighed og med menneskelighed, og hvis man er det, gælder det så ikke for alle? Der findes mennesker man kan lide og mennesker man ikke kan, det er jo ikke fordi jeg siger man skal elske alle. Men det gør sgu også livet surt at hade en gruppe mennesker i så lang tid. Jeg føler bare at jeg kun bør tage stilling til folk eller holdninger jeg ikke bryder mig om, når jeg møder dem.