hvordan holder man sig glad når det eneste der gør en lykkelig er så langt væk?

jeg har fået hypercard igen. så chancen for at jeg ser mine venner mere og kommer mere ud af huset igen, er steget med 100%. Det er svært at komme ud af huset når man hele tiden skal tænke på fucking penge og hvad man har råd til og hvad der er værd at bruge 250 kroner, bare at komme hen til. Men nu, kan jeg tage til alt jeg har lyst til. Nu har jeg det lille magiske kort der gør alt nemmere.

Jeg elsker alexander. Men føler at han ikke gider mere. Som om han har givet op. Jeg elsker ham, men han fortæller mig ikke sandheden. Jeg fortæller ham alt, men han er bange for at fortælle mig noget som helst. Direkte bange. Så han lyver. Og det kan jeg ikke leve med når jeg lever med paranoia. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. han siger altid at han aldrig vil lyve igen, men det passer ikke. Han bliver ved. Og det gør mig så ked af det at han er bange. Jeg føler at jeg gør alt hvad jeg kan for at hjælpe ham og være forstående og en god kæreste. Syntes ikke at jeg er en man skal lyve overfor eller være bange for at fortælle sandheden. Syntes vi har kæmpet rigtig meget for ærlighed i vores forhold, men jeg føler ikke at vi kommer nogen vegne når han bliver ved med at lyve, og undlade at fortælle mig vigtige ting. Jeg er alt for forvirret. Han gør mig lykkelig, men han rammer mig fandme hvor det gør aller mest ondt. Jeg kan sgu ikke holde til det. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. jeg er på helt bar bund. Mit hjerte siger at jeg aldrig skal forlade ham, og min hjerne er splittet. Den ene side siger at han gør mig lykkelig og det her er rigtigt, den anden side, min paranoia, skriger at jeg skal se at komme væk hurtigst muligt.