Så kom Alexander hjem til mig i torsdags. Og efter en helvedes masse (dvs. 2 dages intens) drama, skænderier, en masse gråd og råb, fandt vi vidst ud af det, for nu. Han sagde at han havde lært af det og at han fortrød at han ikke så hvad han havde før det var for sent. Jeg sagde så til ham at hvis han virkelig mente at han havde lært noget, så gav jeg ham en chance til. Den sidste. jeg ved at en masse vil sige og syntes at det er dumt, hvilket det nok også er, men jeg har ikke brug for at folk fortæller mig hvor dum jeg er. Så hellere bare lade være med at sige noget.. jeg ved godt det er dumt og naivt.. Men det er mit valg og jeg giver det en chance til.
Vi brugte så lige et par timer, bagefter, på at snakke om hvor vigtigt det var for mig, at han opførte sig ordentligt.. Jeg fortalte ham om min paranoia og hvorfor jeg har fået det. Jeg fortalte hm om min eks kæreste David. Vi var kærester da jeg var 14, der kyssede med andre piger over webcam utallige gange, og grinte af mig når jeg blev ked af det, løj om hvor han var og hvem han var sammen med og da jeg ville tage livet af mig selv, grinte af mig i telefonen og lagde på. jeg kan huske engang.. Han var blevet rigtig rigtig syg. han havde været syg i lang tid. Han sagde at lægerne på hospitalet havde fundet noget i hjernen på ham. jeg var knust i så lang tid. Der gik 2 måneder før jeg fik en sms fra hans far.. 'Så skete det.. David er død..' stod der i beskeden. Jeg var knust. Helt færdig. jeg græd og græd og græd hele tiden. Jeg kunne ingenting. Jeg var så ødelagt. Drengen der betød aller mest for mig i verden var død. Han var væk. Jeg ville aldrig høre hans stemme igen. Jeg ringede til ham konstant.. Bare i håb om at han ville tage den og sige hej, som om intet var sket. Der gik to uger. Så fik jeg et opkald. Fra hans telefon. jeg kunne ikke forstå det, men jeg tog telefonen. Der var helt stille de første to sekunder. 'hallo?' fik jeg fremstammet. Mit hjerte sad i halsen. '.. hej skat.' blev der sagt i den anden ende. Min underkæde smækkede ned i brystet på mig. 'HVAD?!' Sagde jeg bare. han forklarede så at han ikke var død alligevel.. sjovt nok. Men han skulle på ferie, så det ville blive lidt dyrt hvis jeg skrev til ham. Så det var nemmere bare at sige at han var død..
Så alle de historier han havde fortalt mig... Om hvordan hans stedfar slog ham og hans mor prøvede at slå ham ihjel. Hvordan hans tvillingebror, der betød alt for ham, var blevet dræbt af nogle der faktisk var efter David og hvordan hans stedfar havde smidt asken, fra broren, ud i toilettet.. det var løgn.. og jeg havde ædt hele lortet råt. Det hele. Jeg var så naiv at jeg bare troede på det hele.
Og jeg fortalte ham om mobningen i folkeskolen. Hvordan jeg var med i en leg og gemte mig inde i et skab, hvorefter to piger fra min klasse låste skabet. jeg sad der i to timer. Mørkeræd og brækkede mig efter at ha' grædt så længe derinde, indtil en lærer fandt mig og låste mig ud. Hvordan jeg blev udnyttet af dem fordi min far havde penge, og jeg gav shoppingture, med mad og tøj og alt. Og så ville de ikke snakke til mig dagen efter. hvordan der blev smidt mad efter mig i frikvarterene af en hel gruppe drenge, både fra mindre og større klasser. Hvordan man nye cykel blev punkteret og sadlen blev stukket i stykker med en passer. Jeg fortalte ham alt. Og min eks Frederik der var mig utro, og var manipulerende.
Og om endnu en eks kæreste jeg har, der hed Kevin. Vi var kærester i et halvt år. Alle de venskaber jeg havde på det tidspunkt var over internettet fordi jeg var så træt af virkeligheden og virkelige folk. Han var fra Holland og jeg var så glad for ham. Han havde som david, også utrolig mange problemer. Efter et halvt år var der en pige der skrev til mig. Hun sagde at hun godt vidste at jeg ikke ville tro på hende, men Kevin var ikke hvem jeg troede han var. han havde også snydt hende. Kevin var virkelig en pige der hed Claire. Jeg troede selvfølgelig ikke på hende, indtil hun begyndte at skrive mange af de ting som Kevin havde skrevet til mig. Jeg spurgte hende om hvor fanden hun havde de ting fra, og hun svarede så at Kevin havde skrevet præcist de samme ting til hende og alle de andre piger Kevin havde haft gang i. Hun havde snydt folk i mange år, og havde så mange andre piger ved siden af der også troede at hun var Kevin. Alt hun havde fortalt mig var også løgn.
Jeg fortalte om hvordan min far har været min mor utro igennem godt og vel 6 år. Om hvordan en barndoms ven snød mig, som ingen anden, hvor jeg kun var 9 år. Og Victor der var min halv utro i slutningen af vores forhold med min gode veninde Bjørk. Hende og Victor havde skrevet rigtig mange respektløse ting (overfor mig) til hinanden. Så mig og Victor fik rigtig mange problemer, og Bjørk fik mig overtalt til at slå op med ham, og samme aften bollede de to..
Og så selvfølgelig hvordan Alex snød mig der for et år siden. Han var mig utro, var en kold og kynisk skid der hellere ville tage stoffer end at være sammen med mig og grinte når jeg fortalte ham ting der betød meget for mig, truede mig med at begå selvmord hele tiden og sagde at jeg aldrig gjorde noget for ham.. Ødelagde min selvtillid.

Så forstod Alex pludselig bedre. Han begyndte at græde. Han fik det rigtig dårligt og undskyldte så mange gange. han holdt om mig og sagde at han aldrig nogensinde igen ville snyde mig, og at han var så ked af alt der var sket mig og at han var ked af at ha' været en del af det. Så efter vi snakkede i lang tid, tilgav jeg ham og gav ham en chance til, på betingelse af at noget lignende aldrig ville ske igen, og at han aldrig ville snakke med hende pigen han havde skrevet med, igen. han har så været her indtil i dag og vi har haft det rigtig godt sammen, som vi plejer. Så indtil videre er tingene ok..
Nu vil jeg lægge mig til at sove efter det her lange indlæg. Men jeg er glad og har det godt.