Mit liv er dejlig kedeligt for tiden.. præcist som jeg vil have det! Jeg arbejder fra 10 til 4, kommer hjem og sætter mig foran computeren og slapper af resten af dagen. Sådan er alle mine dage blevet. Og også nogle af mine weekender for at det ikke skal være løgn. Jeg tager den helt med ro lige for tiden, fordi at, jeg som sagt tidligere, er blevet ret så socialt akavet. Så det er lækkert, kun at være i eget selskab for en gangs skyld. Man opdager meget om sig i selv i sådanne perioder. Jeg gør ihvertfald. Jeg har fx. fundet ud af at jeg knytter mig til én person af gangen. Og når jeg har knyttet mig til den person, er alle andre næsten ligemeget. Det er gået op for mig at når jeg har en kæreste fokusere jeg KUN på den person, og alt andet omkring mig forsvinder. Eller hvis jeg har en bedste ven, så stalker jeg personen indtil de bakker ud. For jeg er tryghedsnarkoman, og jeg giver ikke slip når jeg først har fået fat. det er både positivt og negativt.
Men jeg er blevet gladere på nogle punkter, og mere trist på andre.. jeg har fået et fantastisk forhold til mig selv og min selvtillid er som aldrig før. Til gengæld er jeg så socialt handikappet. Min bedste ven Jonathan ringede til mig i dag.. Og jeg sagde næsten intet i telefonen. og det var ikke fordi jeg ikke ville snakke med ham..Tværtimod! Jeg ville så gerne snakke med ham om alt, og fortælle ham alle de nye ting der er sket. men jeg havde intet at sige. jeg kunne ikke presse to ord ud af munden på mig selv. jeg ved ikke hvad der sker.. jeg kan ikke forstå det for jeg plejede at være så stærk socialt. jeg håber bare så meget at det går væk snart, for det er virkelig begyndt at gå mig på og gøre mig ked af det. Jeg kunne miste venner og bekendtskaber på det her? Og det kom bare fra den ene dag til den anden desværre. Jeg vil bare ikke.. miste nogen, på noget så dumt som en uheldig periode. En meget lang periode ser det ud til..