Jeg sidder ude på min trappesten og ryger en smøg. Klokken er 11.15. Jeg skal på arbejde kl. 12. Alexander ligger i min seng. Alt er faldet sammen. Ikke med hensyn til vores forhold som kærester, eller noget som helst andet der har med mig og ham at gøre. Men alt andet styrter sammen om ørene på mig. Det var i dag. I dag skulle vi have siddet i en bil med mine forældre, på vej til Italien. Men ikke alligevel. Intet er sikkert, men alle odds er imod os. Jeg måtte aflive min bedste rotte for denne her ferie. Sådan føler jeg det ihvertfald. Jeg ved godt at det ikke 100% er sådan, men det føles sådan.
Vi har glædet os, og snakket om det så længe. Og nu er det ikke sikkert at vi skal nogle steder alligevel. Min familie har mistet alt. Det er ikke sikker vi nogensinde kommer nogle steder igen. Alt er tabt på gulvet..