Jeg sidder i toget på vej til skole og høre Coldplay i mine høre telefoner. Elias og mig sang altid den sang sammen. Jeg kan huske hvordan vi gik rundt, hånd i hånd og kiggede på hinanden imens vi sang. Vi vågnede op til den om morgenen, og de første ord dagen hørte var de første fem ord i sangen, hvorefter han vendte sig om med et smil på læben og holdt om mig. 
Den mindede ham om Dudil. Den minder mig om efterskolen og Elias. Dudil plejede at spille den på klarver i salen, imens Elias sad ved siden af og studerede hvilke tangenter hans fingre ramte. De smilte sammen og sang sammen. Det gjorde vi også.