Staying up til 5 o'clock in the morning, just laying in bed holding eachother. 


Jeg elsker at være hos Andreas. Jeg elsker Andreas. Den eneste der har været der for mig igennem ALT, og altid vil være det. Han har kendt mig siden jeg var emo, vi har været kærester to gange og bedste venner igennem alt. Så speciel.. Vi hygger os altid så godt sammen. Vi drikker os stive, ser en film, snakker, sidder udenfor og nyder solen, spiller x-box, boller, eller går ud og køber en is om dagen, og om natten/morgenen ligger vi og putter og kysser og holder om hinanden. Sådan har det altid været. Bedste venner om dagen, kærester om natten. Det er så fedt at have noget så specielt, uden det nogensinde bliver kompliceret. For vi er ikke kærester, og bliver det heller ikke. Og vi er ikke forelskede og bliver det heller aldrig. Men vi er bedste venner der kan dele alle sider af os selv med hinanden. Han er så speciel for mig. Jeg kan både være et svin og pisse sød overfor ham, og han acceptere mig og elsker mig alligevel. Jeg tror det er meget få mennesker der kan have det samme forhold som mig og Andreas har, uden at der bliver problemer eller følelser bliver indblandet. 
Men på en måde gør det mig også lidt trist. For når jeg er sammen med ham indser jeg pludselig hvor dårligt et menneske jeg selv er, fordi han er så sød og dejlig. Og så virker alle andre mennesker pludselig som idioter i forhold til ham. Savner ham allerede.


Btw skal man stoppe med at sige man er Straight Edge når man ryger hash. fucking idiot Fussy.