Jeg overanalysere. Han skriver ikke lige så meget og han svare mig ikke til tider. Vi skal ses imorgen. jeg håber at kunne holde mit cool indtil da, hvor jeg kan fortælle ham hvad jeg føler. Make or break. 80% break, 20% make. Uanset hvad skal jeg fortælle det, for at kunne holde fast i hvem jeg er og hvad jeg fortjener. Jeg fortjener at være glad, og jeg vil ikke sætte mig selv eller andre i en position hvor jeg bliver umedgørlig igen, og hvis det betyder at jeg skal indrømme nogle ting længe før det var planen, so be it. Jeg vil ikke opgive min egen glæde og peace of mind for at vente på "det rigtige tidspunkt". Hvis han virkelig er en ven og vores connection er sås stærk som vi bilder os selv ind, så vil vi kunne arbejde os igennem det.
håber jeg
hvis ikke..
så er det sådan det er